Potens
'Størrelsen af den påvirkning der skal til for at fremkalde en forandring i naturen, er den mindst mulige ,
ifølge dette princip er den afgørende mængde altid et minimum, en uendelig lille størrelse'. ( Maupertuis lov)Avogadros tal (6,023x1023 elementarpartikler pr. mol), angiver den teoretiske grænse for molekylær fortynding. Denne bruges fejlagtigt som argument imod homøopatiens effekt. - Kritieriet for homøopati er alene lighedsprincippet og ikke de potenserede lægemidler, selv om de er homøopatiens geniale opfindelse. - Lighedprincippet er en alment gyldig naturlov, der gælder uafhængigt af om der anvendes potenserede eller fysiologiske doser. Når et stof fortyndes OG trinvis bankes/ tritureres udover Avogadros grænse, bliver stoffets helbredende egenskaber yderligere potent, og giftige bivirkninger forsvinder. Dette faktum begyndes nu at kunne forklares videnskabeligt udfra kvantefysikken, ( se under links , "The living matrix"). Historien viser os at millioner af mennesker og dyr igennem de sidste 200 år, er blevet helbredt med disse potenser. Erfaringen viser også , at jo højere fortyndingsgrad og bankning, jo " stærkere" bliver lægemidlet, og påvirker mennesket på det dybeste plan. Høje potenser skal ikke gentages så ofte som lavere potenser. Dette princip om små doser, kan forklares i flere forskellige love bla. ( Arndt Schultz s lov, Kosetschaus lov, Wilders lov og Maupertuis lov).
Arndt-Schultz lov fastslår: Det samme stof, har forskellig virkning på dosis skalaen. -Små doser stimulerer funktionerne i den levende organisme, med lidt eller ingen inhibering. -Middelstore doser stimulerer til at begynde med og inhiberer derefter i samme grad. -Store doser stimulerer dramatisk en funktion i meget kort tid, og inhiberer derefter dramatisk i lang tid, endog til døden indtræder.
Dette betyder at et stof har modsat effekt, når givet i henholdsvis små eller store doser. Eksempelvis ordineres kaffe i homøopatisk form imod søvnløshed, såfremt det matcher det komplekse symptombillede hos patienten. Antallet af doseringer er individuelt, men helbredelse kan ske på een enkelt dose eller ganske få.
Lægemiddel prøvningerne er gentagne doseringer af stoffet i potenseret form. Raske mennesker påføres symptomer.
De frivillige prøvere er ofte læger, fysikere og homøopater selv, der har stor interesse i at erfare påvirkningerne af et stofs egenskaber.
Emperisk viden er gode forudsætninger til videnskabelig forståelse.
Fordelene ved disse prøvninger er at effekten kan observeres og erfares , både fysisk, emotionelt og mentalt på samme tid, og over en længere tidsperiode.
Dyr og mennesker reagerer forskelligt på medicin, og dyr kan ikke formidle subjektive følelser som smerte, angst og sanseforstyrrelser. Dette er yderst væsentlige faktorer i sundhedsmæssig forskning set med homøopaters øjne. De grove forgiftnings symptomer ses fra toksologien. De potenserede midler viser os stoffet i finere og detaljerede nuancer, som især udtrykkes på det emotionelle / mentale plan.