historie
Den tyske doktor Samuel Kristian Hahnemann (1755-1843) opdagede at malariamedicinen quinin isoleret fra barken af Cinchona Officinalis
kan fremkalde malarialignende symptomer i raske mennesker og at de kunstigt fremkaldte symptomer forsvinder, når medicinen stoppes. Hahnemann som var en empirisk videnskabsmand gik i gang med et større antal "prøvninger" af planter, mineraler og dyreprodukter. og han samlede oplysningerne i et Materia Medica (lægemiddellære). Igennem mange års empirisk forskning systematiserede han homøopatiens grundlæggende principper.Resultaterne var sensationelle og Hahnemann fik hurtigt mange patienter, tilhængere og fjender.
Læger der udviste interesse i homøopatien, blev ekskluderet og patienter der konsulterede homøopater, mistede muligheden for at konsultere en traditionel læge. (Se bogen " The homeopathic revolution) I hele sit liv arbejdede Hahnemann på at forbedre og udvikle sit system som han kaldte Homøopati (homøo= lignende, pati= lidelse). Der var homøopatiske skoler og hospitaler i mange lande og i USA praktiserede 10-15 % af lægerne homøopati. I slutningen af det 19.årh og begyndelsen af det 20.årh vandt konventionel vestlig medicin stor indpas og med et splittet homøopatisk samfund gik det ned ad bakke for homøopatien i hele verden undtagen Indien. I mange lande blev det forbudt da man ikke kunne forklare det udfra videnskaben. Eller simpelthen fordi det passede den konventionelle lægestand som nu stod uden opposition eller kritik.
Efter 100 års dominans er mange af den konventionelle medicins mangler og konsekvenser blevet tydeliggjort og patienter søger nu alternativer: Det mest brugte på verdensplan er homøopati. Skoler og klinikker åbner i mange vestlige lande og homøopater er involverede i banebrydende research i disse år. Trods modarbejdelse fra medicinindustrien og mange i den konventionelle lægestand er homøopatien i rivende udvikling. Det er også af stor betydning for homøopatiens modstandere at moderne fysik kan begynde at forklare, hvordan homøopatiske lægemidler virker.
I lande hvor forsikringen dækker homøopatisk behandling eller hvor man skal betale for både konventionelle læger og homøopater, er homøopati blevet et meget brugt alternativ. I Danmark hvor homøopati er stærkt konkurrencesvækket fordi behandling hos konventionelle læger er gratis, er homøopati stadig relativt ukendt. I lande som Frankrig, Tyskland, England og Indien er homøopatien integreret medicin.
Bogen " The homeopathic revolution, why famous people and cultural heroes choose homeopathy", af Dana Ullman, er et historisk perspektiv som varmt anbefales.